Danskernes brug af sociale netværkstjenester
Facebook er danskernes foretrukne sociale netværkstjeneste og især stærkt udbredt blandt unge.
Er du mellem 18 og 29 år, har du en profil på Facebook. Du bruger en netværkstjeneste til at genoptage gamle relationer og pleje eksisterende, og du logger på flere gange om dagen.
Sådan lyder nogle af de konklusioner fra It-sikkerhedskomitéens undersøgelse om danskernes holdning og adfærd på de online sociale netværkstjenester. Undersøgelsen er foretaget af Megafon i august-september 2008 både som en kvantitativ undersøgelse og en kvalitativ. Den kvantitative omfattede et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år, mens den kvalitative omfattede børn og unge fra 12-17 år.
Undersøgelsen viser, at Facebook er den altdominerende tjeneste forfulgt af Linkedin og Myspace. Største andel af brugere af Facebook findes i Nordjylland, mens københavnerne er flest på den mere professionelle netværkstjeneste Linkedin.
For Linkedins vedkommende er andelen i aldersgruppen 18-29 år på 21%, mens Myspaces andel er 18%. I alle aldersgrupper er Facebook den mest brugte tjeneste. Færrest antal brugere findes ikke overraskende i aldersgruppen over 60 år; dog er andelen forholdsvis stor med 69%.
68% af brugerne ved, hvad privacy-settings er. Det er her, man kan bestemme hvor åben profilen skal være. Af disse ved 88% hvordan man ændrer dem. 27% har ikke læst betingelserne for at blive medlem. 63% har enten læst eller skimmet dem.
Læs mere:
> IT- og Telestyrelsens hjemmeside
- Seneste nyheder
-
- 12.02.2009 Husk at sikre din computer mod misbrug af din netbank
- 06.02.2009 Sikker Internet Dag 2009 med fokus på børns adfærd og ansvar
- 18.12.2008 Pas på farlige julemails
- 06.11.2008 Hackere misbruger det amerikanske præsidentvalg
- 06.11.2008 Fokus på privatliv på nettet
- Se flere artikler om Sikkerhed




English