Du er her: borger.itst.dk » Sikkerhed » Børn og sikkerhed » Links til børn og unge om sikkerhed
To piger

Links til børn og unge om sikkerhed

Vi har samlet links til sider for børn og unge, der giver råd om sikkerhed på nettet og med mobilen.

Sikkerchat.dk

www.sikkerchat.dk henvender sig til både børn, unge, forældre og lærere. Der er råd, interaktive spil og tests, historier fra den virkelige verden, debatforum m.m.

Det er Det kriminalpræventive Råd og Red Barnet, der står bag sikkerchat.dk.

Webetik

På EMU'en - der er en stor undvisningsportal - finder du artikler og råd om alt fra, hvad der er lovligt på nettet, hvordan man beskytter sin pc, og hvad der er god etik på nettet.

Rådene er skrevet til børn og unge fra 4. - 10. klasse. De er udviklet i et samarbejde mellem Uni-C, der står bag EMU'en, Medierådet for Børn og Unge og IT- og Telestyrelsen.

Se mere på webetikken.

Cyberhus

Cyberhus er en digital ungerådgivning med chat, brevkasser, blogs og debatter. Cyberhus driver også Cyberskolen, der tilbyder elev- og forældreoplæg om netsikkerhed og webetik. Cyberskolen kører hver formiddag fra 10-12 en skolechat, hvor man kan stille spørgsmål og chatte om netsikkerhed. Man kan også stille sine spørgsmål i Cyberskolens brevkasse. Læs mere om Cyberhus her.

Bliv en h@j på nettet

Bliv en haj på nettet er en lille bog, der henvender sig til børn i 3. - 4. klasse og deres forældre eller lærere. Bogen består af syv kapitler, der med tips og tricks guider børnene i alt fra at chatte til at undgå orme og at finde informationer, film og musik på nettet.

Bogen er udarbejdet af Red Barnet, Medierådet for Børn og Unge og Microsoft i fællesskab. Du kan hente den som pdf eller bestille den gratis bog på www.msn.dk/sikkernet.

Go' Mobil Stil

Go' Mobil Stil er en lille pjece til børn, der fortæller om god brug af mobiltelefoner. Hent pjecen i pdf hos Teleindustrien.

Chatrum om mobning

Børns Vilkår har etableret et chatrum om blandt andet mobning, hvor børn og unge kan chatte med en voksen rådgiver. Chatten er åben mandag-torsdag kl. 12-21 og fredag kl. 12-19. Se chatrummet hos Børns vilkår.

”Sikker på nettet”

Medierådet/SAFT har undervisningsmateriale for 4. klassers elever, der lærer børnene at blive bevidste interbrugere. Se materialet hos Medierådet for børn og unge.

Sidst opdateret 12/10 2010
IT- og Telestyrelsen  
Ordforklaring