Sektion
Du er her: IT-borger » Om It-borger

Om It-borger

It-borger.dk er IT- og Telestyrelsens emneportal med informationer om it og tele for alle borgere. Læs mere om privatlivspolitik, tilgængelighed m.m.

Hvad er it-borger.dk?

It-borger.dk er IT- og Telestyrelsens emneportal med informationer om it og tele for alle borgere.

Indholdet bliver løbende udbygget.

Vision

Det er visionen med it-borger.dk, at den bliver anvendt, når der skal indhentes troværdig information om it og tele. Det er it-borger.dk’s mål at formidle teknisk kompliceret materiale om it og tele i et levende og klart sprog, så det er forståeligt for andre end fagfolk.

Formål

It-borger skal imødekomme brugerne i forhold til et stadigt mere komplekst it- og telemarked ved at:

  • tilbyde relevant og opdateret brugerstof
  • tilbyde gennemsigtighed i forhold til relevante ydelser i form af oplysninger om priser, kvalitet og sikkerhed.

Om redaktionen

It-borger.dk skrives og redigeres af en redaktionsgruppe på otte personer, alle fra IT- og Telestyrelsen. 

Strategisk Kontor er tovholder på sitet, og hver sektion har en eller flere lokalredaktører.

Forbrugssektionen indeholder blandt information om mobiltelefoni og priser, som Jane Ørum og Flemming Bøgh Sørensen fra Telebrugerpolitisk kontor dækker. Ambreen Khan fra Kontoret for it-styring og grøn it står for teksterne om grøn it.

Sektionen 'Lov og ret', som Jane Ørum også står for, skaber en større gennemsigtighed i forhold til, hvilke rettigheder og pligter man har som borger og som forbruger af it og tele. Kirsten Sanders står for indholdet om børnepornografi og andet ulovligt indhold.

Jes Folden Hyldig har med sektionen 'Lær om it' at gøre. Det er en udpræget ”sådan-gør-du-sektion”. Målet er at gøre målgruppen til bedre IKT-brugere og give alle en samlet indgang til IKT-vejledninger.

Eskil Sørensen og René Risom Johansen fra Sikkerhedskontoret tager sig af sektionen 'Sikkerhed', hvor formålet er at skabe større tryghed og reel it-sikkerhed blandt danske brugere af it. Bianca Moe Böttzauw fra Konference- og kampagneområdet står for netsikker nu!-delen.

I sektionen 'Trends' introduceres nye digitale teknologier. Denne sektion varetages af flere.

Jane Ørum er desuden ansvarlig for Teleguiden på it-borger.dk sammen med Flemming Bøgh-Sørensen. Teleguiden kan du bruge til at finde henholdsvis de mobil-, internet-, fastnet- og bredbåndstelefoni-abonnementer, som er bedst og billigst til dit forbrug.

Flemming er også ankermand på Bredbåndsmåleren, som du kan måle din internethastighed med.

Du kan kontakte redaktionen på redaktion@it-borger.dk.

Du kan læse mere om IT- og Telestyrelsens organisation på www.itst.dk

Privatlivspolitik

IT- og Telestyrelsen arbejder med it-sikkerhed efter DS 484, og fokuserer herunder på at sikre de personoplysninger, som afgives eller overføres via internet, mod misbrug, jf. persondatalovens bestemmelser.

Anonymitet

Brugen af it-borger.dk er fuldstændig anonym. It-borger.dk registrerer ingen data, der kan bruges til at identificere dig, med mindre du selv tilmelder dig vores nyhedsbrev. Hvis du ikke længere ønsker at benytte dig af nyhedsbrevet, slettes din e-mailadresse hurtigst muligt, efter vi har modtaget besked om afmelding. Anmodninger om sletning vil altid blive efterkommet. Ingen data om brugerne videregives eller sælges til tredjepart.

Statistik

For at kunne videreudvikle og forbedre it-borger.dk fører vi statistik over, hvordan brugerne anvender portalen. Statistikken anvendes udelukkende i opsummeret form, fx til at se, hvilke sider og browsere vores brugere anvender mest. Data om den enkelte brugers anvendelse af tjenesterne videregives eller sælges ikke til tredjepart.

Cookies

For at få den mest præcise statistik benytter vi cookies på it-borger.dk. En cookie er en lille tekstbesked, der midlertidigt bliver lagt på din computer, når du bruger en tjeneste på internettet. Data fra cookies bruges ikke til at indsamle personlige oplysninger.

Hjemmesiden kan godt benyttes, selv om du slår brugen af cookies fra på din PC.

Har du spørgsmål til it-borger.dk’s privatlivspolitik kan du skrive til redaktion@it-borger.dk.

Tilgængelighed

Tilgængelighed vil sige, at portalen opfylder en række krav, som gør siden tilgængelig for mennesker med funktionsnedsættelser. Vi har arbejdet intensivt for at sikre tilgængeligheden på it-borger.dk, og portalen er udpræget tilgængelig. Der er få steder, hvor løsningen er mindre tilgængelig. Det drejer sig om teleguiden, hvor det har været nødvendigt at anvende ajaxteknologi, som er en meget ny teknologi, der endnu kan være en udfordring for enkelte skærmlæsere. Vi bestræber os hele tiden på, at it-borger.dk er tilgængelig, og vi arbejder løbende på at gøre det endnu bedre.

Tekniske specifikationer

It-borger.dk afvikles på CMS-systemet Plone. Plone er udelukkende baseret på open source-software. Videnskabsministeriet har en todelt webstrategi, det betyder, at ministeriet både anvender et open source- og et closed source-system til koncernens hjemmesider. På den måde høster VTU erfaringer fra begge systemer og designfilosofier.

Teleguiden er ved at blive optimeret til Explorer 7.0.

Anvendelse af informationerne på it-borger.dk

Alle er velkomne til at linke til it-borger.dk. Hvis man ønsker at bruge dele af indholdet fra portalen, kan det kun ske efter forudgående aftale med redaktionen.

Citat og benyttelse af uddrag skal ske i overensstemmelse med god skik, det vil blandt andet sige med tydelig kildeangivelse.

IT- og Telestyrelsen tillader ikke anvendelse af informationer fra it-borger.dk, såfremt IT- og Telestyrelsen finder anvendelsen stødende, injurierende eller på anden vis i strid med god skik.

Anvendelse af materiale fra it-borger.dk skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning og god skik

Såfremt det på it-borger.dk er angivet, at andre har ophavsret til informationerne, skal der indhentes særskilt tilladelse hos pågældende ophavsretshaver til gengivelse og anvendelse af disse informationer.

Billedmaterialet på it-borger.dk er udelukkende produceret til anvendelse på it-borger.dk, og det er ikke tilladt andre at bruge it-borger.dk’s billeder.

Brug af it-borgers logo kræver forudgående skriftlig tilladelse fra IT- og Telestyrelsen. Du kan bede om en sådan tilladelse her.

Forbehold

IT- og Telestyrelsen tager forbehold for eventuelle fejl, mangler eller uklarheder i datagrundlag og beregninger.

Fejlinformation for eksempel som følge af fejl i inddateringer, programmel, fejl i beregninger, transmissionsfejl og lignende fejl hæfter IT- og Telestyrelsen ikke for, ligesom IT- og Telestyrelsen heller ikke hæfter for erstatningskrav som følge af brugen af it-borger.dk.

Det bemærkes, at it-borger.dk opdateres løbende i forbindelse med lovændringer mv. Der henvises i øvrigt til Retsinformation, www.retsinfo.dk.

Klare mål

Som led i regeringens moderniseringsprogram skal alle ministerier og styrelser udarbejde klare mål for deres brugerrettede opgaver. It-borger.dk har følgende mål:

Faglige mål:

  • Alt materiale opdateres løbende og valideres minimum en gang årligt, således at hjemmesidens indhold er aktuelt.
  • Teleguiden skal indeholde information om over 90 % af de udbydere, som medvirker i IT- og Telestyrelsens telestatistik, som er landsdækkende, og hvis udbud er rettet mod private brugere.

Oplevet kvalitet:

  • At der via en brugerundersøgelse opnås en tilfredshedsprocent på min. 75 % af de brugere på it-borger.dk, som besvarer spørgsmålet i brugerundersøgelsen.

Tilgængelighed:

  • At it-borger.dk opnår mindst fire netkroner i Bedst på Nettet.
Sidst opdateret 29/09 2009
IT- og Telestyrelsen  
Ordforklaring