Registrering af besøgende på internettet
Når du besøger en hjemmeside, efterlader du spor. Men hvad må ejeren registrere om dig?
Har man oprettet en hjemmeside på internettet, må man godt indsamle og registrere anonyme ”hits” – dvs. besøg – på hjemmesiden, og man må også registrere anonyme profiler for fx at kunne afgøre, om det er de samme, der besøger ens hjemmeside flere gange. Oplysninger eller profiler betragtes ikke som anonyme, hvis de kan føres tilbage til en bestemt person, fx ved hjælp af e-mailadresse, IP-adresse eller andre koder eller kendetegn.
Nødvendige oplysninger for ejeren
Hvis oplysninger om “hits” eller profiler ikke er anonyme, må indehaveren af hjemmesiden kun indsamle, registrere eller videresende oplysningerne, hvis det er nødvendigt for, at virksomheden kan varetage sine berettigede interesser eller for, at myndigheden kan løse sine opgaver. Dette kan fx være afvikling af driften eller udarbejdelse af en statistik, som bl.a. kan bruges til at forbedre opbygningen af hjemmesiden.
Samtykke
Hvis du har givet udtrykkeligt samtykke, må hjemmesideindehaveren dog som udgangspunkt altid behandle oplysningerne.
Ofte kan du opleve, at ejeren af en hjemmeside vælger, at han ikke vil lade dig se siden, med mindre du indtaster fx dit navn eller e-mailadresse (fx for at blive medlem af en særlig vip-klub). I denne situation må du altså vælge, om du vil se indholdet på hjemmesiden, når du samtidig ved, at du bliver registreret.
Flere oplysninger
Værd at vide om beskyttelse af data hos Datatilsynet
Persondataloven hos Retsinformation



English