Sektion
Du er her: IT-borger » Lov og ret » Om "Status på borgernes it-rettigheder"

Om "Status på borgernes it-rettigheder"

Status på borgernes it-rettigheder er en rapport, der blev udarbejdet i 2003 og siden opdateret i slutningen af 2006. Bag rapporten står et tværfagligt udvalg med Videnskabsministeriet i spidsen.

Det it-baserede vidensamfund kan tit gøre os usikre på, hvad vi må og ikke må, når vi kommunikerer og udveksler oplysninger via internettet, ligesom vi ofte ikke ved, hvad vi kan forvente af andre i forhold til os selv. Sådan lyder det i introduktionen til den første rapport, der gør status på borgernes it-rettigheder.

Rapporten fokuserer på de rettigheder, du kan gøre gældende over for offentlige myndigheder, andre borgere eller virksomheder, når du som borger er aktiv det it-baserede vidensamfund. Eller lidt mere forenklet: Hvad kan du forvente af andre, og hvad har du selv lov til, når du bruger it ?

Bag rapporten står et udvalg, der bl.a. har repræsenteret Videnskabsministeriet, Kulturministeriet, Finansministeriet og Teknologirådet samt foreningen Dansk IT og Digital Rights.

Flere oplysninger

Du kan finde rapporten fra 2003 hos Videnskabsministeriet.

Sidst opdateret 13/12 2006
IT- og Telestyrelsen  
Ordforklaring