Generelt (FAQ)

Her kan du finde ofte stillede spørgsmål af mere generel karakter.

Hvor kan jeg læse min patientjournal?

Du kan via www.sundhed.dk finde oplysninger om din patientjournal, hvis du har været indlagt på et dansk sygehus. De fem regioner har åbnet for adgang på forskellige tidspunkter fra 2008 - 2009.

Log på din personlige e-journal - Du skal benytte NemID eller Digital Signatur for at få adgang til oplysningerne.

Hvis du ønsker adgang til din lægejournal hos din praktiserende læge, kan du bede om aktindsigt.
Find ud af hvordan på borger.dk.

Kan man få slettet et debatindlæg uden det er en krænkelse af ytringsfriheden?

Ejeren af et internetforum har ret at opsætte regler for brug af forummet. Hvis man f.eks. har et diskussionsforum, der omhandler opdræt af heste, og brugerne begynder at diskutere andre emner, som f.eks. frimærkesamlinger eller andet, der ligger udenfor de emner, som forummet er beregnet til, kan ejeren uden problemer fjerne disse indlæg. Dette gælder også, hvis ejeren mener, at brugerne overtræder andre retningslinjer, som f.eks. regler om høvisk tale, eller hvad det nu kan være.
 
Typisk er det sådan, at man siger ja til at overholde retningslinjerne for det konkrete forum, når man opretter sin profil. Det handler dermed ikke kun om, hvad loven siger, men også om hvilken form for kommunikation de, som ejer forummet, ønsker.
 
Hvad angår ytringsfrihed er det ikke en krænkelse af denne, hvis en ejer af et internetforum fjerner indlæg, som ikke overholder retningslinjerne. Det står jo frit for enhver, at oprette deres eget forum, blog, m.v., hvor de selv kan sætte retningslinjerne, for hvad der må diskuteres og hvordan.

Får jeg automatisk adgang til de samme dokumenter med NemID, som den gamle digitale signatur gav adgang til?

Hvis du logger på hos fx Skat.dk eller Borger.dk med hhv. NemID og den gamle digitale signatur, så giver begge adgang til det samme indhold. Du kan altså se præcis de samme ting hos Skat.dk og præcis de samme ting hos Borger.dk, uanset om du logger på med NemID eller den gamle digitale signatur.

Det er endnu ikke alle offentlige hjemmesider, der tilbyder log-in med NemID, men i løbet af efteråret kommer der flere på, og der kommer også hele tiden flere private tjenester, ligesom alle danske netbanker ruller deres kunder over på NemID i løbet af 2. halvår 2010.

Jeg har købt falske billetter på nettet – hvad er mine rettigheder?

Da det hører under e-handel eller alm. køberet bør du kontakte Forbrugerombudsmanden.

Hvor lang frist kan man som forbruger forlange af selskabet, inden ens mailadresse nedlægges?

Vilkårsændringer til skade for forbrugeren, skal varsles minumum én måned forud for ikræfttrædelsesdatoen. I øvrigt bør man være opmærksom på, hvad der står i kontrakten om e-mail adresser, da der ikke findes nogen regler om, at udbyderen skal tilbyde en e-mail adresse sammen med et internet abonnement. E-mail adresser kan som altovervejende hovedregel heller ikke flyttes til en anden udbyder grundet tekniske begrænsninger.

Hvor anmelder jeg børneporno?

Man kan anmelde børneporno på Red Barnets hjemmeside.

Sidst opdateret 19/10 2010
IT- og Telestyrelsen  
Ordforklaring