Du er her: borger.itst.dk » Lov og ret » Internet og telefon » Retten til telefon- og internetforbindelser

Retten til telefon- og internetforbindelser

Har jeg som borger ret til både telefon- og internetforbindelse?

Ifølge loven skal alle forbrugere i landet have adgang til visse basale teleydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser. Det sikrer den såkaldte forsyningspligt.

Telefonlinje, ISDN-forbindelse m.m.

Forsyningspligten betyder bl.a., at man overalt i Danmark kan få en telefonforbindelse. Prisen på at få oprettet en telefon er uafhængig af, hvor i landet man bor.

Ud over almindelig telefoni omfatter forsyningspligten:

  • ISDN-forbindelser (ISDN er det tjenesteintegrerede digitale net)
  • Faste kredsløb (op til 2 M/bits)
  • En række handicaptjenester, bl.a. en pc-baseret teksttelefontjeneste
  • En landsdækkende nummeroplysningstjeneste samt
  • radiobaserede, maritime nød- og sikkerhedstjenester.

Det er IT- og Telestyrelsen, der udpeger den udbyder, der har forsyningspligten.

TDC har været udpeget som forsyningspligtudbyder siden 1997, og blev igen udpeget ultimo 2008 med virkning fra den 1. januar 2009 frem til 31. december 2014.

Ikke bredbånd

Forsyningspligten omfatter ikke bredbåndsforbindelser, som kan overføre data med langt højere hastighed end almindelige telefon- og ISDN-forbindelser.

Priser og udbud på bredbåndsforbindelser er alene reguleret af konkurrencen på telemarkedet.

Ordforklaring
Relevante ord fra ordbogen: