Tal på danskerne og de sociale netværkstjenester

Flere end hver tredje dansker bruger i et eller andet omfang en sociale netværkstjeneste på internettet. Det viser undersøgelsen ’Online Sociale Netværkstjenester’, som IT- og Telestyrelsen fik lavet i 2008.

Det er i højere grad kvinder end mænd, der bruger tjenesterne, og der er flere yngre end ældre blandt brugerne.

Set i forhold til uddannelsesniveau, så stiger andelen af brugere med uddannelsesniveauet, hvorimod andelen af brugere bliver lavere, jo højere husstandsindtægten er.

Hvem bruger hvad?

Med 85% af brugerne er Facebook langt den mest benyttede sociale netværkstjeneste. Derefter kommer LinkedIn med 29 procent og MySpace med 12 procent.

Facebook er mere populær blandt kvinderne end blandt mændene, hvorimod det er lige omvendt med LinkedIn.

Set i et regionalt perspektiv er Facebook mere populær i Nordjylland end i Hovedstadsregionen. Til gengæld er LinkedIn mere brugt i hovedstaden end i nogle af de andre regioner.

Facebook har især godt fat i de unge. Hele 95 procent af de 18-29-årige, som bruger en social netværkstjeneste, er Facebook-brugere mod kun 76% af de 30-39-årige og 69% af de, der er 60 år eller derover.

LinkedIn er mest brugt af gruppen mellem 30 og 39 år, hvorimod langt hovedparten af MySpace-brugerne er mellem 18 og 29 år.

Hvis man har studentereksamen og bruger en social netværkstjeneste er der 93% sandsynlighed for, at det er Facebook. Og er man universitetsuddannet, falder sandsynligheden til 73%.

Hvis man har folkeskolen som højeste uddannelse, er der kun to procents chance for, at man er på LinkedIn. Her er tallet 15% for de, der har studentereksamen, 13%, hvis man har en erhvervsuddannelse, men hele 67%, hvis man er universitetsuddannet.

Hvad angår MySpace, så er der 18% af de, der har studentereksamen, som er med der, mod kun ni procent af de, der har en videregående uddannelse.

I forhold til husstandsindkomst, så er det 93% af de, der ligger under 300.000 kr. og bruger en social netværkstjeneste, som er på Facebook, mod kun 67% i gruppen med en indkomst på 800.000 kr. og eller derover.

Med LinkedIn er det lige omvendt. Den tjeneste er meget mere brugt i husstande med høje indkomster end der, hvor pengene er knappe.

Hvor ofte og hvorfra?

Af de danskere, som bruger en social netværkstjeneste, benytter 44% sig af tjenesten dagligt, og hele 25% gør der flere gange dagligt. 35% gør det en eller flere gange om ugen, og 14% gør det en eller flere gange om måneden. Fem procent logger på en eller flere gange halvårligt eller endnu sjældnere.

De, der logger på oftest, er de unge mellem 18 og 29 år og de, der har en bruttoindkomst i husstanden under 300.000 kr.

96% af brugerne logger på hjemmefra, men der er også 36%, som gør det fra arbejdspladsen.

Det er i højere grad mænd end kvinder, som logger på, mens de er på deres arbejdsplads, og det er i meget høj grad – 59% – de, der har en videregående uddannelse, som logger på, når de er på arbejde, mod kun syv procent af de, der har folkeskolen som højeste uddannelse.

Hvorfor?

Et markant flertal på 57% afviser fuldstændigt, at de bruger sociale netværkstjenester i forbindelse med det daglige arbejde eller uddannelsen. Mændene er lidt mere tilbøjelige end kvinderne til at mene, de bruger det i den forbindelse, og der er også en tendens til, at brugerne i husstande med høj indkomst i højere grad mener, de bruger tjenesterne i forbindelse med det daglige arbejde.

Der er også en klar tendens til, at graden af brugere, som anvender de sociale netværkstjenester til at opbygge nye professionelle relationer i forhold til jobsøgning og forretning, stiger med graden af uddannelse.

På spørgsmålet om, hvorvidt man bruger de sociale netværkstjenester til at genoptage gamle sociale relationer, er der en dels en klar tendens til, det i højere grad er de yngre end de ældre, der gør det, og dels en tendens til, at det i højere grad er kvinderne end mændene, som bruger tjenesterne til det.

Langt de fleste – 85% – erklærer sig enige i, at de bruger de sociale netværkstjenester til at pleje eksisterende sociale relationer, hvorimod kun 39% er enige eller delvist enige i, at de bruger tjenesterne til at opbygge nye sociale relationer. Der er en tendens til, at mændene er lidt mere tilbøjelige til at opbygge nye relationer ved hjælp af tjenesterne, end kvinderne er.

Privatliv

95% oplyser fornavn og 92% deres efternavn i deres profil på den sociale netværkstjeneste. 73% oplyser emailadressen, og 71% deres fødselsår. 70% af kvinderne oplyser også deres fødselsdato mod kun 56% af mændene. Til gengæld oplyser henholdsvis 30 og 26% af mændene også deres telefonnummer og adresse, mod kun 16 og 15% af kvinderne.

Viljen til at dele private oplysninger med omverdenen falder i øvrigt med alderen. I gennemsnit er der 32% af de adspurgte, som oplyser at deres private oplysninger kan ses af andre end deres venner på den sociale netværkstjeneste. Blandt de 18-29-årige er andelen 39%, og så falder andelen ellers jævnt med alderen, så der blandt de, der er 60 år eller ældre, kun er 18%, som viser private oplysninger til alle.

Til gengæld har hele ti procent af de adspurgte angivet, at de ikke ved, om deres private oplysninger kan ses af andre end deres venner.

Kendskabet til ’privacy settings’ på de sociale netværkstjenester er i øvrigt faldende med alderen. 84% af de 18-29-årige ved, hvad det er, mens kun 28% af de, der er 60 år eller derover, ved det.

Billeder

To tredjedele af alle brugerne har portrætbilleder af sig selv liggende på sin profil. 43% har situationsbilleder af sig selv, og 42% også situationsbilleder af andre. 20% har ingen af den type billeder liggende. Det er i højere grad kvinder end mænd, der har situationsbilleder liggende, ligesom det også i højere grad er unge end ældre, der har person-billeder på sin profil.

Set i forhold til uddannelsesniveau er der blandt de, der har studentereksamen som højeste uddannelse, kun fem procent som har angivet, at de ikke har den type billeder liggende, mod 24% af alle de øvrige. Tilsvarende har kun fem procent af de, der har en samlet bruttoindkomst i husstanden på under 150.000 kr., angivet, at de ingen af den aktuelle type billeder har, mod 30% af de, der har en indkomst på 800.000 kr. eller derover.

Et mindretal på 27% af de, der har billeder af andre liggende på sin profil, har spurgt om lov fra alle de, der er på billederne. 24% har spurgt nogle af dem, og 47% har slet ikke spurgt nogen.

Kvinderne er i øvrigt flinkere end mændene til at spørge om lov.

Vilkår

27% af de adspurgte brugere af sociale netværkstjenester har hverken læst eller skimmet vilkårene for den tjeneste, de er medlem af. I den yngste gruppe på 18-29 år er andelen 33 procent mod kun 24% i de øvrige aldersgrupper.

I gennemsnit 28% af alle brugerne har diskuteret medlemsvilkårene med andre, men i den gruppe af brugere, som har en husstandsindkomst under 150.000 kr. er det hele 49%, som har diskuteret emnet.

29% af alle brugere af sociale netværkstjenester har på et tidspunkt afstået fra at tilmelde sig en sådan tjeneste på grund af medlemsvilkårene.