Fra Habbo til Facebook

Emma, 12 år, Birkerød

Emma synes, det er sjovt at være på Arto. Selv om hun kun har været aktiv sitet et par måneder, har hun allerede 39 venner. Hun kigger på de andres profiler og ser, hvad de har skrevet, og så skriver og chatter de sammen. Vennerne er nogle, hun kendte i forvejen. Emma accepterer nemlig ikke bare venneanmodninger, hvis hun ikke ved, hvem det er, der skriver til hende. Men der er venner, som hun ellers ikke ville have så meget kontakt med, som hun nu skriver med på Arto.

Efter Emma kom på Arto, bruger hun ikke længere så meget tid på Messenger. Men det er ikke hver dag, nok kun et par gange om ugen, eller når hun keder sig, hun logger på Arto.

”Der er også nogle gange, jeg har været sammen med nogle veninder, og vi har besluttet os for at ’dulle os lidt op’ og tage nogle billeder, vi har lagt på Arto,” fortæller hun.

”Jeg tror også, jeg skal på Facebook. Det er alle vennerne, og de siger, det er sjovt,” siger hun.

Alligevel synes Emma, det er sjovere at mødes rigtigt og være sammen med vennerne i klubben. Og når de ikke er sammen, er det først og fremmest sms’er, de kommunikerer med. Det er det, Emma bruger mest tid på. Hun skriver typisk med fem ad gangen, og på den måde er det ikke ualmindeligt, at hun sender ca. 100 sms’er på en dag.

Alle Emmas veninder er på Arto. I klassen er der vist kun to piger, som ikke har en Arto-profil. Til gengæld er der mange af drengene, som ikke bruger Arto.

”Jeg tror, det er lidt mere en pige-ting. Drengene gider ikke rigtigt, og hvis de er på Arto, så har de bare oprettet en profil uden at bruge den til noget,” siger hun.

”Det er nok sjovere for pigerne at chatte. Drengene er mere til mobil og fodbold,” mener hun.

Emma gætter på, at det med at være på Arto nok også har noget at gøre med, hvor populær man er. Det er mest de populære, som er på Arto. Og hvad skal en, der ikke er populær, også lave på Arto, hvis der ikke er nogen, som gider være venner, spørger hun.

Emma, 12 år fra Birkerød

Benjamin, 17 år, Søborg

Benjamin har været på Facebook i et halvt års tid. Det var venner fra gymnasieklassen, som mente, at det var på tide og som nærmest pressede ham til det.

Han har ikke fortrudt og er nu på Facebook næsten hver dag. Det er som regel, hvis der ligger en mail om, at en af vennerne har lagt nogle billeder ud, har skrevet til ham på Facebook, eller der er en venneanmodning.

”Det er bare minutter, hvor jeg ser, hvad der er af nyt, og hvilke begivenheder, vennerne deltager i,” siger han.

”Jeg skriver sjældent status-opdateringer. Det sker, men ikke ret tit. Og så chatter jeg engang imellem, men mest, hvis folk skriver til mig.”

Benjamin har ikke brugt andre sociale netværkstjenester. Det der med profiler og sådan noget har aldrig rigtig sagt ham noget; han synes det er lidt overfladisk. Men han chatter med Messenger, som altid kører i baggrunden, når han har tændt computeren. Og med Facebook synes han, det er anderledes.

”Det er mere noget med at blive venner med sine gamle klassekammerater – også dem fra folkeskolen,” siger han.

Størstedelen af hans klasse er på Facebook. De bruger det blandt andet til at dele billeder fra for eksempel fester. Så skriver de kommentarer til billederne. Billederne bliver også ’tagget’ med navne på de personer, man kan se.

”Der ligger nogle billeder tagget med mit navn. Men hvis det er åndssvage fuldebilleder, så untagger jeg dem,” smiler han.

Facebook-vennerne er næsten alle fra gymnasiet, og selv om Benjamin er politisk aktiv i SFU, bruger han ikke Facebook i den sammenhæng.

Men Benjamin synes, Facebook er ret smart, fordi det åbner en del muligheder for at komme i kontakt med gamle bekendte.

”Jeg tror bare, folk bliver afhængige af det. Så det er måske lidt for godt. Det virker i hvert fald ikke til, at folk bliver trætte af det.”

”Jeg bliver heller ikke træt af Facebook – i hvert fald så længe det ikke er noget, som popper op i min email hele tiden. Til gengæld er jeg lidt træt af folk, der ansøger om at blive ven, bare fordi de har set mig en enkelt gang. Så virker det som om, de bare forsøger af få så mange venner som muligt,” mener han.

Benjamin har ca. 150 venner og mener selv, det er i den lave ende af skalaen. Der er nogle af hans venner, som er oppe på over 300.

Benjamin, 17 år fra Søborg    

Sandra, 11 år, Holbæk

Sandra er trofast bruger af Habbo, hvor hun har været aktiv i over et år. Allerede da hun var otte år, så hun sin storesøster bruge Habbo og prøvede også selv uden at det dog blev til så meget dengang. I dag er hun på både goSupermodel og Facebook, men det er Habbo, hun bruger mest.

Habbo er bygget op som en virtuel verden, hvor hver bruger har et rum og en figur – en avatar.

”Man tænker på, at man ejer et lillebitte habbo-menneske, som man selv kan bestemme, hvordan ser ud,” fortælle Sandra.

Det er gratis at oprette en profil med rum og avatar. Og når man begynder, får man også enkelte ting til rummet og sin avater. Men vil man have flere ting, koster det penge. Man handler med Habbo-mønter, og de koster rigtige penge.

”Jeg bruger nok ca. 60 kr. om måneden, men jeg tror, de fleste andre bruger omkring 200 kr. om måneden på Habbo-mønter,” siger Sandra.

Man kan få seks mønter for 15 kr., når man køber med mobil. Man kan også købe med dankort, netbank og Getitcard. Sandra bruger mobilen.

”Der er også noget, som hedder pixels. Og jo mere, jeg er på Habbo, jo flere pixels tjener jeg. Dem kan jeg købe specielle effekter for, som gælder en time. For eksempel har jeg engang været et spøgelse,” fortæller Sandra.

Sandra fik en god start på Habbo, fordi der var en pige, der går en klasse over hende, som ikke gad Habbo mere og så forærede Sandra sin avatar og sit rum med alle tingene i det.

”Habbo er rigtigt sjovt. Man kan skrive med alle mulige og komme til konkurrencer og sådan noget. Det er lidt ligesom et rigtigt liv,” siger hun.

Men man kan også blive snydt.

”Der er snydere, som siger til nybegynderne, at man kan få gratis ting, hvis man går ind på en bestemt hjemmeside og skriver brugernavn og adgangskode. Men så bruger de det bare til at stjæle ens Habbo-ting i stedet for. Det er der en fra min klasse, som har prøvet, men det sker ikke så tit mere, fordi der bliver advaret imod det,” fortæller Sandra.

På Habbo chatter Sandra med sine venner, som hun kender i virkeligheden, men også med nogle, hun kun kender på Habbo.

”GoSupermodel begyndte jeg på for halvandet år siden, men der er jeg ikke så meget mere. Jeg synes, det er begyndt at blive kedeligt. Man kan ikke gå nogen steder hen, sådan som man kan på Habbo. Og det gælder bare om at blive supermodel, og det er egentlig ikke noget, jeg interesserer mig for,” fortæller Sandra.

På GoSupermodel har man også en avatar, og der kan man også bruge penge på at købe tøj og tilbehør til avataren.

For et par måneder siden fik Sandra også en profil på Facebook.

”Jeg skulle skrive, at jeg var ældre, end jeg egentlig er, ellers kunne jeg ikke blive oprettet,” fortæller hun.

Foreløbig bruger hun bare Facebook til at chatte med nogle veninder og spille nogle af de spil, som ligger der.

”Det var også fordi, jeg så min storesøster spille et taxa-spil på Facebook, som jeg ville prøve, at jeg oprettede en profil,” fortæller Sandra.

Sandra, 11 år fra Holbæk 

Julia, 15 år, Holbæk

Julia er på Facebook hver dag, når hun kommer hjem fra skole, indtil hendes veninde kommer, og de laver lektier sammen. Og når hun er gået, logger Julia igen på Facebook.

”Jeg er holdt helt op med Arto og næsten også holdt op med Messenger,” fortæller hun.

Det gode ved Facebook er, ifølge Julia, at man ikke skal købe abonnement for at kunne en helt masse ting, sådan som det er på Arto og KomOgVind.

Hun bruger Facebook til at spille en masse spil, skrive status-opdateringer, skrive med vennerne og folk i udlandet og se billeder af sine venner.

”Der er også en masse applikationer, man kan dele med sine venner. Man kan se, hvad vennerne ønsker sig, hvornår de har fødselsdag, og man kan udfordre dem i spil. Man kan stort set alt på Facebook,” siger hun.

Julia kan ikke lige huske, hvor mange venner hun har på Facebook, men det er et sted mellem 300 og 500, mener hun. Og det er på trods af, at hun kun takker ja til venneinvitationer fra folk, hun ved, hvem er. Stort set alle hendes venner fra den virkelige verden er på Facebook. Men der er også mange, hun har mødt gennem applikationerne på Facebook og skrevet sammen med der og så er blevet Facebook- venner med.

Hun har helt styr på, hvilke oplysninger, hun deler med hvem. Alle kan se hendes navn, profilbillede og hvilken skole, hun går på. Alt det øvrige kan kun ses af vennerne. Så er der også oplysninger, hun har lagt ind i forskellige applikationer og som kan ses af de øvrige brugere af de applikationer. Men hun er bevidst om, hvilke oplysninger, der ligger hvor.

Hun har taget hele turen fra Habbo over Arto til Facebook, og noget af det, hun i hvert fald ikke savner fra Arto er de ”perverse gamle mænd”.

Julias oplevede, at de var over det hele på Arto, men at de ikke kan komme i kontakt med hende på Facebook, hvor man skal være venner for at skrive sammen.

”Bare man skrev ’hej’ i en åben chat på Arto, var der straks tre fyre over tredive, som spurgte, hvad jeg havde på af undertøj. Det var simpelthen så ulækkert. Men så skrev jeg bare, at de var nogle perverse gamle mænd, og at de skulle skride af helvede til,” griner Julia.

Julia, 15 år fra Holbæk 

Thais, 14 år, København V

Thais bruger Facebook på daglig basis, men betragter det kun som et medie på lige fod med så mange andre.

”Det er bare praktisk, fordi der er så mange, der har profiler der, og så kan man nemt komme i kontakt med dem,” siger han.

Han kom på Facebook for et halvt års tid siden, fordi hans mor viste ham det, og det så sjovt ud. Og da han så kom på, opdagede han, at der var overraskende mange folk, han kendte, på Facebook, og han fik hurtigt en masse venner.

Han bruger nogle gange applikationerne, hvis der for eksempel er en sjov quiz, og somme tider skriver han status-opdateringer.

Facebook-vennerne er fra skolen, familien og fritidsaktiviteterne, som først og fremmest handler om computerspil og middelaldermarkeder.

Hans middelaldergruppe, Ridder Martins Svende, har en gruppe på Facebook, som de bruger til at kommunikere med hinanden.  Han er foreløbig kun kommet med i en gruppe om computerspil, men der er sikkert mange andre, gætter han på. Han har bare ikke gidet lede efter dem.

”Jeg er ikke så hooked på det, som så mange andre, og jeg er generelt mindre aktiv på Facebook, end mine venner. De bruger meget tid på alle mulige medier, som efter min mening ikke betyder så meget,” siger Thais og understreger pointen ved at fortælle, at han i gennemsnit kun sender en enkelt sms om dagen, mens han har venner, som kan nå helt op på 350 sms’er på en dag.

Han kender udmærket Arto, som han har besøgt for at spille nogle af de spil, som ligger der. Men han har aldrig haft en profil på Arto.

”Det smarte ved Facebook er, at man skal være venner, før man kan komme i kontakt med hinanden. Det er også en af grundene til, at jeg ikke er på Arto, for der er ikke den barriere,” siger han.

Thais, 14 år fra København