Sektion
Du er her: IT-borger » Forbrug » Sociale netværkstjenester » De sociale netværkstjenester

De sociale netværkstjenester

En række sociale netværkstjenester bruges flittigt af danskerne - både børn, unge og voksne.

Facebook

Facebook er det sociale netværksmedie, som vinder størst udbredelse i Danmark. I februar 2009 var der flere end 1,8 millioner danske brugere af Facebook.

Det kræver ingen andre forudsætninger end en email-adresse og adgang til internettet at bruge Facebook, og så snart, man har oprettet en profil, er det let at søge efter venner på tjenesten.

Stort set alt ens input på Facebook formidles automatisk i små noter til alle vennerne. På den måde får alle brugere hele tiden en jævn strøm af ’nyheder’ om vennernes upload af billeder og videoer, deltagelse i quizzer, medlemskab af grupper, små tilkendegivelser og parforholdsstatus.

Facebook er et lukket system, hvor brugere kun kommer i kontakt med hinanden, hvis hver part accepterer kontakten. Man har dermed styr på, hvem der kan se, hvad man måtte have af personlige oplysninger på sin profil. Derudover holder det uønsket reklame ude og dermed brugerværdien oppe.

Facebook stiller platformen til rådighed og lader brugerne skabe indholdet. Sådan fungerer enhver social netværkstjeneste. Men få er så aggressive i sin iver efter rettighederne til det brugerskabte indhold, som Facebook. Enhver, der har oprettet en profil på Facebook, har således måttet acceptere som betingelse, at Facebook overtager alle rettigheder til alt, hvad brugerne lægger på siden.

> Facebook

LinkedIn

LinkedIn er en karriereorienteret netværkstjeneste uden tant og fjas. Her er der fokus på det professionelle netværk, der bruges fagligt. Kontakterne er først og fremmest tidligere og nuværende kolleger og folk, man på anden måde kommer i kontakt med i forbindelse med sin profession.

LinkedIn er den næstmest populære netværkstjeneste i Danmark, men har alligevel kun cirka en tredjedel af det antal brugerne, den mest populære tjeneste har. Brugerne er hovedsagelig højtuddannede folk i trediverne.

Den personlige profil på LinkedIn er i praksis et online cv, hvor man redegør for uddannelse og karriere, og kontakterne fungerer som referencer. Dertil kommer egentlige anbefalinger, som andre brugere, man har arbejdet sammen med, kan skrive til ens profil.

Netværkstjenestens store udbredelse gør, at man ofte nemt via sine kontakter kan komme i kontakt med stort set enhver inden for sit fag.

> LinkedIn

MySpace

Den sociale netværkstjeneste MySpace er næststørst på verdensmarkedet for online sociale netværkstjenester. I Danmark er det kun 12 procent af de, der bruger sociale netværkstjenester, som har en profil på MySpace.

MySpace ejes af Rupert Murdochs News Corporation og er tilgængelig på efterhånden mange sprog, deriblandt dansk.

Tjenesten bruges i høj grad af musikere, som promoverer deres musik via profilen, og efterhånden mange musikere har haft deres første gennembrug på MySpace, hvor deres musik er blevet afspillet af besøgende på profilen.

Brugen af MySpace er mere fleksibel end på de fleste andre sociale netværkstjenester. Man har således mulighed for at lave sit helt egen profil-design med brug af html og flash. Det gør, at MySpace ind i mellem opleves mere rodet og uoverskuelig end andre netværkstjenester med fastlåst design.

Derudover tilbyder MySpace stort set alle relevante funktioner for en social netværkstjeneste.

> MySpace

Arto

Arto er en åben social netværkstjeneste, som henvender sig til de unge mellem 12 og 18 år. Den danske tjeneste har cirka en halv million brugere. At Arto er åben betyder, at alle kan kigge ind på enhver brugers profil og se, hvad man selv og andre har skrevet, hvad man har lagt på siden af billeder, og at alle kan chatte med alle. Langt størstedelen af brugernes aktivitet består i at skrive til hinanden i gæstebøgerne og sende beskeder til hinandens postkassser.

Det er gratis at bruge Arto, men man kan købe sig til VIP-status og på den måde få flere muligheder på sitet som f.eks. at have flere billeder i sit galleri.

Vennerne er først og fremmest dem, man kender fra ’den virkelige verden’, men mange har også venner, som de kun kender fra Arto. Og Arto handler netop om at udvikle og pleje venskaber.

Den åbne tilgang på Arto betyder også, at der findes ’falske’ profiler, hvor brugeren giver sig ud for at være en anden, end vedkommende er i virkeligheden. En høj bevidsthed blandt Arto-brugerne gør dog, at disse såkaldte ’fakere’ hurtigt elimineres.

> Arto

Habbo

Habbo – eller Habbo Hotel, som det tidligere hed – er en virtuel verden for børn og unge, som kombinerer multiplayerspil og chat. Brugerprofilen er en avatar, man selv bestemmer udseendet af. Avataren bor på Habbo Hotel i sit eget hotelværelse, som brugeren indretter med virtuelle møbler og effekter købt for habbo-mønter.

Den eneste måde at få Habbo-mønter på, er at købe dem for rigtige penge enten via mobiltelefonen, Getitcard eller kreditkort. Kursen afhænger af betalingsmåden og hvor mange Habbo-mønter, man køber.

Avatarerne kan bevæge sig rundt på hotellet i f.eks. lobbyen, køkkenet eller ved swimmingpoolen, men kan også besøge hinandens rum. På skærmen ser man det rum, avataren er i, og foruden sin egen avatar ser man også de andre avatarer, der er i rummet. Her kan man så f.eks. chatte ved hjælp af talebobler. Men brugerne kan også sende helt private beskeder til hinandens postkasser.

Brugerne har mulighed for at låse deres rum eller at smide uønskede gæster ud, hvis døren er låst op.

 Habbo er udviklet af det finske selskab Sulake og er i dag tilgængeligt i 31 lande. På verdensplan har Habbo godt 100 millioner brugere.

> Habbo

GoSupermodel

Det danskudviklede univers goSupermodel er en virtuel legeplads for piger med modeldrømme. Målgruppen er piger mellem 10 og 16 år.

Brugeren er repræsenteret af en tegnet model, der mest minder om en påklædningsdukke, og som man i begrænset omfang kan bestemme udseendet af. Hver dukke har sit eget klædeskab, som man kan købe tøj til i butikker på sitet. Her handler man med go-penge, som man enten vinder i spil eller køber for rigtige penge.

Brugerne kan også sælge og købe brugt tøj i genbrugsbutikker.

Målet er at stige i rang, så man går fra at være nybegynder, dernæst katalogmodel, så reklamemodel og topmodel til at blive supermodel.

På den måde er der i høj grad tale om et online-spil. Men da brugerne også har profiler og venner og kan chatte og sende beskeder til hinanden, fungerer goSupermodel også som social netværkstjeneste og bliver i høj grad også brugt sådan.

> GoSupermodel

Sidst opdateret 23/11 2006
Poul Exner