Du er her: borger.itst.dk » Forbrug » Mobiltelefoni » Udlandstelefoni » Gode råd om udlandstelefoni
Kvinde og pige, der taler i mobiltelefon

Gode råd om udlandstelefoni

Nedenfor har vi samlet en række gode råd, der er værd at vide, når du tager din mobiltelefon med til udlandet. For overskuelighedens skyld har vi opdelt dem under generelt, data og mobiltelefoni.

Generelt

  • Tjek taksterne på dit teleselskabs hjemmeside, inden du rejser. Dit teleselskab har typisk indgået aftale med flere mobiloperatører i det land, du rejser til, og der kan godt være forskel på de forskellige mobiloperatørers takster, hvordan de takserer (pr. sekund eller pr. påbegyndt minut) og hvordan dækningen er. Prisen afhænger nemlig af, hvilken operatør/hvilket mobilnet du benytter i udlandet.
  • Manuel valg af operatør og måden, man vælger det på, er meget forskelligt fra mobiltelefon til mobiltelefon. Yderligere oplysninger kan du få enten fra manualen eller ved at kontakte dit teleselskab.
  • Telefonsvareren udenfor EU - vær opmærksom på om den er slået til, så eventuelle opkald måske bliver viderestillet til den. Hvis den er, kan det blive rigtig dyrt for dig, når du befinder dig i udlandet. Du bliver nemlig opkrævet for to  opkald. Et opkald til din mobiltelefon i det land du befinder dig i, og et opkald fra din mobil til telefonsvareren i Danmark. Hvis du i stedet vælger at slå telefonsvareren fra, så kan der ikke lægges besked på din telefonsvarer. Du kan også vælge ubetinget viderestilling. Det betyder, at samtlige opkald til mobiltelefonen straks viderestilles til telefonsvareren i Danmark. Det betyder også, at du ikke vil modtage opkald i udlandet, men at du godt kan foretage opkald fra udlandet.
  • Telefonsvareren indenfor EU - er gratis for forbrugerne, og det vil ikke koste dig noget, hvis nogen ligger en besked på din telefonsvarer, når du befinder dig i et andet EU-land. Du vil stadig skulle betale for at aflytte beskeden.
  • Når du har tændt din mobiltelefon i udlandet, er du registreret på det udenlandske net og vil blive takseret efter udenlandsk takst. 
  • Overvejer du at købe et taletidskort i udlandet, så er der flere ting, du skal være opmærksom på - bl.a. taksterne, om en evt. bindingsperiode er udløbet, om din telefon er SIM-lock åbnet, og om du primært skal ringe til fastnet- eller mobilnumre i det pågældende land. Disse er forudsætninger for at vælge en sådan løsning.

Data

  • Data i udlandet er rigtig dyrt. Der er stor forskel på priserne fra selskab til selskab og fra land til land. Taksterne er oplyst pr. MB, men da taksterne er høje, har det også stor betydning, om der afregnes pr. påbegyndt kB, pr. påbegyndt 10 kB eller påbegyndt 50 kB. Indenfor EU vil der være et datatloft for forbrugerne, idet teleselskaberne automatisk skal spærre for data-forbruget, når dataregningen er på 466 kroner. En sms vil gøre dig opmærk-som på, at 80% af dataforbruget er opbrugt, og at loftet snart er nået.
  • Dataloft i EU betyder for forbrugerne, at teleselskaberne automatisk skal spærre for data-forbruget, når dataregningen er på 466 kroner. En sms vil gøre dig opmærk-som på, at 80% af dataforbruget er opbrugt, og at loftet snart er nået.
  • Hvis du ikke har behov for data mens du er i udlandet, så slå datamodulet fra, så risikerer du ikke at modtage data, som du efterfølgende skal betale for.
  • Har du har behov for data, så slå automatisk e-mail, apps du abonnerer på eller anden download fra, så du begrænser brugen af data, mens du er i udlandet og dermed også regningen. Når du skal bruge data, så er det en fordel at benytte gratis hotspots, som du typisk finder på cafeer og hoteller, så vil det ikke koste dig noget at bruge data, men husk lige at tjek det, inden du går igang.
  • Data og taletidskort i udlandet kan være en fordel for dig at benytte. Kontakt teleudbyderen i landet og forhør, hvad de kan tilbyde. Hvis du køber et taletidskort i landet, betyder det, at du får et nyt SIMkort med et nationalt nummer og dataprisen pr. MB vil prisen være teleudbyderens nationale datapris, som formentlig er langt billigere end den datapris dit danske teleselskaber opkræver ved dataroaming.
  • MMS i udlandet afregnes lidt forskelligt fra selskab til selskab. Enkelte har en fast takst ligesom for SMS. De fleste har en sammensat pris, der består af en fast takst for MMS'en, hvortil der skal lægges en takst for mængden af data, der overføres. Hvis du fx vil sende et feriebillede, og har du mulighed for at vælge en lav opløsning af billedet, så vil det billigere end at vælge en højere opløsning.

Telefoni

  • Modtage opkald i udlandet koster penge. Du betaler udlandstakst fra den danske grænse til det sted i udlandet, hvor du befinder dig.
  • Opkald fra mobiltelefonen til en anden dansk mobiltelefon i udlandet foretages ved at taste landekoden (+45) + nummeret. Du betaler for at foretage opkaldet, og den, du ringer til, betaler for at modtage opkaldet.
  • Opkald fra mobiltelefonen internationalt, dvs. til en fastnettelefon eller en mobiltelefon (ikke en dansk mobiltelefon) i det pågældende land sker ved blot at taste nummeret (uden landekode).
  • Fra et andet EU ringer du til samme takst. Det koster 3,26 kr. i minuttet at foretage et opkald og 1,02 kr. i minuttet at modtage et opkald. At sende en sms koster 1,02 kr. Teleselskaberne er forpligtet til at afregne opkald pr. sekund efter det første halve minut.
  • Modtage SMS er som regel gratis, uanset om du befinder dig i Danmark eller i udlandet.
  • Husk, når du er tilbage i Danmark, at tænde mobiltelefonen, så du bliver registret i det danske net. Hvis du ikke får gjort det, så vil din mobiltelefon stadigvæk være registreret på det udenlandske net, og hvis telefonsvareren ikke er slået fra, så kan opkald til telefonen/telefonsvaren blive takseret efter udlandets takster, selv om du befinder dig i Danmark.

EU Kommissionen har lanceret et nyt websted, som kan hjælpe forbrugerne til at få den mest fordelagtige pris, når de benytter deres mobiltelefon i udlandet. Se mere på europa.eu (information på engelsk).

Læs også:

> Når du ringer fra udlandet

> Når du ringer til udlandet

> SMS og data til udlandet

> MMS og data i udlandet - gode råd

> MMS og data i udlandet - hvad koster det?

> Linkguide: Selskabernes udlandspriser

> Lavere roamingpriser fra den 1. juli 2011

Sidst opdateret 01/07 2011
 
Læs også
Ordforklaring