Du er her: borger.itst.dk » Forbrug » Mobiltelefoni » Udlandstelefoni » Når du ringer til udlandet

Når du ringer til udlandet

Når du ringer eller sms'er fra din mobiltelefon til en mobiltelefon i udlandet, så er reglerne og priserne forskellige, alt efter om det er til en dansk- eller en udenlandsk mobiltelefon.

Når du ringer fra din mobiltelefon i Danmark til en anden dansk mobiltelefon i udlandet, så betaler du ganske almindelig (dansk) mobiltakst. Du kan nemlig ikke vide, at mobiltelefonen befinder sig i udlandet.

Den, der modtager opkaldet i udlandet, betaler for samtalen fra den danske grænse og til det sted i udlandet, hvor vedkommende befinder sig. Denne takst er ofte lavere, end hvis vedkommende selv havde foretaget opkaldet til Danmark.

Når du ringer til et udenlandsk nummer, skal du være opmærksom på, at minuttaksten er højere. Taksten består typisk af en udenlandsk takst, hvortil der skal lægges en tillægstakst. Dertil opkræver nogle selskaber også opkaldsafgift. Taksten kan afhænge helt af det enkelte abonnement. Nogle selskaber har en højere minuttakst for taletidskort (prepaid) end for abonnement (postpaid). Tjek taksterne på dit selskabs hjemmeside.

Sender du en sms til en udenlandsk mobiltelefon, vil sms-taksten som regel også være højere, end når du sender en sms til en dansk mobiltelefon. Sender du en sms til en dansk mobiltelefon i udlandet, betaler du almindelig sms-takst.

Læs også:

> Gode råd om udlandstelefoni

> Når du ringer fra udlandet

> SMS og MMS til udlandet

> MMS og data i udlandet - gode råd

> MMS og data i udlandet - hvad koster det?

> Linkguide: Selskabernes udlandspriser

> Lavere mobilpriser i EU fra 1. juli 2011

Sidst opdateret 01/07 2011
 
Ordforklaring