Har du og din teenager styr på mobilforbruget?

Du kender sikkert prisen for en almindelig sms, men når dit barn fx bestiller et nyt logo til mobilen eller deltager i en sms-konkurrence, er han eller hun i gang med at købe en ”indholdstakseret tjeneste”. Og dermed en tjeneste, der typisk er meget dyrere end en almindelig sms.

Før dit barn bestiller en ”vare”, er det derfor vigtigt at fortælle, at han eller hun bør tjekke prisen.

Sæt grænser for barnets forbrug?

Synes du, det er svært for din teenager at styre sit forbrug, kan du vælge at få spærret helt for de dyre indholdstakserede tjenester. Men du kan også vælge at få sat en grænse for, hvor mange penge dit barn skal kunne bruge på at snakke og sms'e. Grænsen kan fx være på 200 kr. om måneden, og den kan sættes ved at få oprettet en saldokontrol på telefonen. Spørg hos dit teleselskab.

Voksenindhold som erotiske billeder, videoklip osv. kan også købes via mobiltelefonen. Nogle selskaber har lukket for adgangen til erotisk eller seksuelt indhold, men vil du være sikker på, at dit barn ikke kommer til at downloade den type af indhold, kan du få spærret for den form for tjenester. Vælger du at spærre, kan de ikke længere hentes ned på telefonen.

Ønsker du at framelde tjenester med voksenindhold, kan du sende en sms med ordet ”STOP” til 1699 eller kontakte dit teleselskab.

Du skal dog være opmærksom på, at du kun kan spærre for indhold fra de danske teleselskaber. Det kan ikke lade sig gøre at spærre for adgangen til gratis, private eller udenlandske hjemmesider med voksenindhold. Der er også voksenindhold, der kan være relevant for dit barn, men som du kommer til at lukke ude.

Regler for fjernsalg

Hvis man bestiller en ringetone, et spil, en nyhed, deltager i en konkurrence eller lignende via mobiltelefonen, er der tale om "fjernsalg". Den form for salg gælder der særlige regler for.

Enkeltstående eller løbende ydelse

Når man bestiller en ydelse, skal man skelne mellem enkeltstående og løbende ydelser. Enkeltstående ydelser er ydelser, der kommer én gang, fx en ringetone, hvorimod løbende ydelser kommer igen og igen, fx abonnementer på nyheder eller vittigheder.

Krav på oplysninger fra udbyderen        

Hvis det er løbende ydelser, skal udbyderen oplyse om prisen for ydelsen, fortrydelsesretten, leverandørens navn og flere andre forhold på et varigt medium (papir eller e-mail). Grunden er, at man på den måde har mulighed for at gemme oplysningerne i en rimelig periode.

Hvis det er enkeltstående ydelser leveret via mobiltelefonen, fx en ringetone, skal udbyderen oplyse prisen og fortrydelsesretten, men det kan i stedet for et varigt medium gøres på sms, hvis prisen for den overtakserede ydelse ikke er på mere end 75 kr.

Se om dine rettigheder nedenfor, hvis du ikke har fået oplysning om prisen og fortrydelsesretten. 

Fortrydelsesret

For fjernsalg gælder det, at man har 14 dages fortrydelsesret, fra ydelsen er bestilt.

I nogle tilfælde kan man give afkald på fortrydelsesretten ved levering af fx en ringetone. Det foregår på den måde, at man får en sms, når man har bestilt ydelsen, hvor udbyderen oplyser, at man har fortrydelsesret, og at man, hvis man vil modtage ringetonen, skal give samtykke til, at fortrydelsesretten falder væk. Svarer man "ja", får man ydelsen og har givet afkald på fortrydelsesretten. Svarer man "nej", får man ikke ydelsen.

Forlængelse af fortrydelsesfristen

Hvis du har bestilt en enkeltstående ydelse – fx en ringetone – og ikke på en sms har fået oplysning om prisen for ydelsen og fortrydelsesretten, har du krav på at få oplysningerne på et varigt medium. Har du ikke fået oplysningerne på en varig måde, kan du ifølge loven fortryde aftalen indtil 3 måneder efter, at du bestilte ydelsen. Det samme gælder, hvis du har bestilt en løbende ydelse – fx et abonnement på nyheder – og ikke har fået oplysning om udbyderens navn, fortrydelsesretten prisen for ydelsen mv. på et varigt medium.

Hvis fortrydelsesretten er forlænget, er der en større chance for, at du kan opdage uønskede sms'er på din telefonregning og stadig nå at fortryde.

Klager

Det kan være svært at vide, hvem der har leveret en tjeneste. Men du kan altid fortælle teleselskabet, at du fortryder, med mindre du har givet afkald på fortrydelsesretten. Samtidig skal du bede om at få at vide, hvem der har solgt spillet, ringetonen osv., og klag så også til dem.

Hvis udbyderen ikke overholder fortrydelsesretten, eller lader være med at fortælle om priser og fortrydelsesret, kan det være en sag for Forbrugerklagenævnet. Det samme gælder, hvis du har bestilt og betalt for en tjeneste, som du ikke har modtaget. Hvis du på regningen har betalt for noget, som du hverken har bestilt eller modtaget, er det en sag, som Teleankenævnet tager sig af.