Du er her: borger.itst.dk » Forbrug » Mobiltelefoni » Go' Mobilstil
Pige og dreng med mobiler

Go' Mobilstil

Go' Mobilstil er et computerspil, det skal sætte fokus på brugen af mobiltelefonen. Go' Mobilstil henvender sig til børn og unge over 10 år.

De fleste børn over 10 år har i dag en mobiltelefon. Mobiltelefon følger børnene også i skolen og fylder så meget, at der er brug for at sætte fokus på brugen. Det er det, som computerspillet Go' Mobilstil skal være med til at gøre.

Hvad er formålet med Go' Mobilstil?

Med computerspillet Go' Mobilstil, som er et interaktivt spil, får lærerne et værktøj og eleverne en mulighed for på en sjov måde at tage stilling til og diskutere en række dilemmaer, som sætter fokus på problemer som brug af mobiltelefonen i timerne, mobilmobning og henvendelser fra fremmede.

Børn og unge er hurtige til at tage ny teknik i brug. Derfor er der også eksempler på, at mobning bliver flyttet over på de nye medier som mobiltelefoner.

Hvem står bag Go' Mobilstil?

Det er Telekommunikationsindustrien i Danmark, der har lanceret spillet.

Telekommunikationsindustrien er som branche interesseret i at mobiltelefonen bliver brugt hensigtsmæssigt, og det skal spillet hjælp med til.

"Mobilmobningen kan være mere skjult end den almindelig mobning. Det stiller ekstra krav til lærerne, eleverne og sandelig også teleselskaberne. Derfor tager vi vores del af ansvaret for at få sat dialogen i gang, så vi kan komme problemerne til livs og få nytte af mulighederne", har Ib Tolstrup sagt. Ib Tolstrup er tidligere formand for Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Hvor findes Go' Mobilstil?

www.gomobilstil.dk kan du finde spillet, og her kan du også finde andre gode råd.

Sidst opdateret 01/10 2010
IT- og Telestyrelsen  
Ordforklaring