Sådan virker traditionel telefoni
I de traditionelle telefontjenester oprettes en fast forbindelse mellem de abonnenter, der taler sammen. Denne forbindelse er reserveret hele tiden under en telefonsamtale.
Det betyder, at der hele tiden kan overføres tale i begge retninger mellem de to, der taler sammen, og resultatet er, at talen lyder lige godt hele tiden i alle samtaler - dog bedre i samtaler ført mellem almindelige telefoner tilsluttet det faste net end ved brug af mobiltelefoner. Forskellen skyldes, at de benyttede metoder til kodning af tale i de to systemer er forskellige.
I det traditionelle faste telefonsystem udnyttes kapaciteten på forbindelsen mellem de talende ikke særligt effektivt, da der normalt kun er en, der taler ad gangen, og da der er pauser mellem de talte ord. Det fører til, at forbindelsens kapacitet kun udnyttes 30 - 40 %. Teleoperatørerne er derfor interesserede i at ændre nettet, så det bliver udnyttet mere effektivt. Ændringerne vil kunne føre til, at kvaliteten af taletjenesten bliver justeret, men det vil også skabe mulighed for udbud af nye tjenester på nettet.



English