Du er her: borger.itst.dk » Forbrug » Internet » Webbaseret it
Cloud computing

Webbaseret it

Webbaseret it kaldes også "cloud computing" og er it leveret som en service. Det vil sige, at it-ydelser sælges som abonnementsordninger og leveres via internettet.

Traditionelt er it et produkt, der købes og sælges som andre fysiske produkter. Når kunden har købt for eksempel en server eller noget software, er det derefter ham, der er ejer produktet eller rettigheden til at benytte produktet.

Med cloud computing går it fra at være et produkt til at blive udbudt som en tjeneste, der leveres som en abonnementsordning via internettet. Det vil sige, at du med cloud computing kun betaler når du bruger tjenesten - så snart du ikke har behov for den mere, kan du opsige abonnementet.

Samtidig har du adgang til servicen overalt. Du skal blot have internetadgang, så kan du komme på. Også når du sidder på en netcafe på Mallorca.

Eksempler på cloud computing kan være et abonnement på en e-mailtjeneste eller på adgang til serverkapacitet, der leverer regnekraft og lagerplads til kunden. Nogle løsninger er gratis – men de fleste afregnes efter forbrug, så det er let at styre, hvor meget man har brug for.

Fordele ved cloud computing

    • Du betaler kun for dit reelle forbrug
    • Du kan få adgang ligegyldigt hvor du er
    • Du kan let til- og framelde dig tjenesten alt efter dit behov

Vil du vide mere?

Hvis du er erhvervsdrivende, kan du se mere om cloud computing på StartDin.biz eller IBIZ-centeret, hvor du også kan se en video, der kort forklarer, hvad cloud computing går ud på.

Hvis du interesseret i de tekniske detaljer kan du læse mere i cloud computing forummet på digitaliser.dk.

Sidst opdateret 27/01 2011
IT- og Telestyrelsen  
Ordforklaring