Du er her: borger.itst.dk » Forbrug » Internet » Tilslutning til internettet » FWA - trådløs adgang

FWA - trådløs adgang

FWA giver trådløs adgang til internettet.

FWA står for Fixed Wireless Access. FWA er en radioteknologi, hvor radiosignaler udsendes og modtages af centralt placeret antenner (basisstation). Hos kunden kan signalerne modtages og sendes ved hjælp af antenner, der har frit udsyn eller næsten frit udsyn til det centrale udstyrs antenne.

Afstanden mellem en basisstation og kunden er begrænset af kravet om, at der skal være næsten frit sigt mellem antennerne. Derfor installeres modtagerudstyret oftest på enten husgavl eller tag.
 
Der er i Danmark mulighed for at udnytte FWA-teknologien i to forskellige frekvensbånd.

I det lave frekvensbånd er båndbredden - og dermed også datahastigheden - mindst. Tjenester i dette bånd bliver især tilbudt til private og mindre erhvervsdrivende - herunder WiMAX. De udbudte tjenester har hastigheder på op til 10 Mbit/s (modtageretnigen). I den anden retning (senderetningen) kan hastigheden være lavere.

I den anden retning (senderetningen) kan hastigheden være lavere. I det høje frekvensbånd er det muligt at tilbyde forbindelser med meget stor båndbredde - og dermed stor datahastighed - og disse vil specielt være af interesse for erhvervslivet og boligforeninger.

WiMAX

WiMAX er en form for FWA-forbindelse. WiMAX er standardiseret, så udstyr fra forskellige fabrikanter kan bruges i samme anlæg. Det gør dig uafhængig af en bestemt leverandør, og giver mulighed for lavere priser end i andre former for FWA. Skyline tilbyder blandt andet WiMAX-forbindelser til private. Selskabet kan endda tilbyde brug af indendørsudstyr i de områder af Danmark, hvor dækningen er god. I områder med lidt dårligere dækning placeres modtagerudstyret på husgavl eller tag og derfra føres ledninger ind i huset til en lille boks, hvor man kan blive koblet på internettet.

Fælles løsninger

Flere af FWA-udbyderne tilbyder internetforbindelser til boligforeninger. Boligforeningen skal være placeret indenfor FWA-udbydernes dækningsområder, der fortsat er under udbygning.
 
Det er ikke alle udbydere af FWA, der tilbyder bredbåndstjenesterne til private. For at I kan få FWA, skal I bo inden for en vis afstand fra en FWA-basisstation. Udbyderne kan oplyse, om I kan få FWA.

Afregning af FWA 

FWA giver samme muligheder som ADSL og kabelmodem for at tilbyde internetforbindelse for et fast månedligt beløb. Så du kan uden yderligere betaling være på internettet i den udstrækning, som du ønsker det (flat rate).

En anden betalingsform er, at udbyderen vælger at inkludere overførsel af en vis mængde data (f.eks. 1 GByte = 1000 millioner Byte) om måneden og opkræver yderligere betaling for større mængder data end dette.

Sidst opdateret 07/10 2010
IT- og Telestyrelsen  
Ordforklaring