ADSL

ADSL betyder "Asymmetric Digital Subscriber Line". ADSL giver mulighed for datatransmission med høje hastigheder på telefonnettets abonnentledninger, dvs. strækningen mellem din bolig og din lokale telefoncentral. 
 
ADSL er en asymmetrisk forbindelse. Det vil sige, at hastighederne i henholdsvis sende- og modtageretningerne normalt er forskellige. Med ADSL modtager man data med en højere hastighed, end man sender. Så siger man, at hastigheden "downstream" er større end hastigheden "upstream". Det er en fordel, når man surfer, hvor du normalt modtager mange flere data, end du sender.
 
ADSL kan etableres både på en traditionel telefonforbindelse og en ISDN-forbindelse. Ved brug af ADSL kan du få mulighed for at tale i telefon samtidig med, at du surfer på internettet.

Flere teleselskaber udbyder ADSL-forbindelser med forskellige maksimalt opnåelige hastigheder, f.eks. 2048/512 kbit/s, 4096/512 kbit/s, 10/1 Mbit/s og 20/2 Mbit/s.

TDC som leverandør

Er TDC dit teleselskab for både telefoni og opkoblinger til internettet, sætter selskabet et ADSL-modem op på centralen og etablerer derfra forbindelser til såvel telefonnettet som internettet samtidig med, at du på det almindelige telefonstik i din bolig eller virksomhed får etableret et udstyr, der kan kommunikere med modemet på centralen. Både din pc og din telefon skal sluttes til udstyret.

Du kan kontakte selskabet, hvis du vil høre nærmere og have det til at oprette din ADSL-forbindelse.

Andre leverandører end TDC

Udover TDC tilbyder også flere andre teleselskaber ADSL. Det sker ofte på baggrund af en aftale med TDC om at leje ledig rå kobber. Ved rå kobber forstås det trådpar i dit telefonkabel, der går fra dit hjem til telefoncentralen via en fordeler. Kablet fra fordeleren og hen til lokalcentralen indeholder mange trådpar, og mange af dem bruges til at koble andre abonnenter op på.

Som forsyningspligtudbyder er TDC forpligtet til at levere en almindelig telefonforbindelse til telefoni til husstande, der ikke i forvejen har en sådan forbindelse. Forpligtelsen kan betyde, at TDC kan blive nødt til at lægge nye kabler. Bruger du forskellige udbydere til henholdsvis telefoni og opkobling til internettet kan det være nødvendigt med en ekstra telefonlinje. TDC har imidlertid ikke pligt til at lægge nye kabler, hvis en forbruger ikke kan få rå kobber til brug for ADSL.

Når et teleselskab har en aftale med TDC om rå kobber, må der maksimalt gå 30 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor teleselskabet har bestilt en rå kobberforbindelse, til TDC leverer forbindelsen. Inden den egentlige bestilling foretages, kan teleselskabet dog spørge TDC om, hvorvidt der findes ledigt rå kobber. Dette spørgsmål vil normalt blive besvaret inden for 10 arbejdsdage.

Der kan derfor gå op til 40 arbejdsdage fra det første spørgsmål fra teleselskabet til TDC, til det rå kobber er leveret. Herudover afhænger leveringstiden til forbrugeren naturligvis af teleselskabets egne forhold, f.eks. hvor hurtigt ordrer bliver behandlet og hvor hurtigt teknisk udstyr kan sættes op.

Det er dog vigtigt at påpege, at TDC skal behandle alle ordrer i den rækkefølge, de er modtaget. Dette gælder også selskabets egne ordrer på ADSL-forbindelser.

Andre leverandører end TDC kan levere ADSL på fire måder:

1. Via rå kobber, hvor den anden leverandør leverer såvel telefoni som ADSL.
2. Via rå kobber, hvor den anden leverandør kun leverer ADSL
3. Via delt anvendelse af rå kobber, hvor TDC leverer telefoni og den anden leverandør ADSL
4. Via Bit Stream Access, hvor TDC leverer telefoni og opsætter ADSL-udstyr samt videresender bittene til den anden leverandør.

Ingen leveringspligt

Ingen teleselskaber har pligt til at levere ADSL, og der kan være flere årsager til, at du måske ikke kan få ADSL:

• Der er ikke ledigt rå kobber tilgængeligt.
• Der er for mange samtidige ADSL-abonnenter på kablet.
• Afstanden mellem dit hjem og nærmeste central er for lang til, at det er muligt at tilbyde ADSL. En tommelfingerregel er, at det ikke er muligt at tilbyde ADSL til boliger, der har længere end 5 km til nærmeste lokalcentral.
• Selskabet har ikke aftale om delt anvendelse.
• Der leveres andre tjenester på linjen (alarmtjenester og lignende).
• Linjekvaliteten (det rå kobber) lever ikke op til ADSL-udbyderens kvalitetskrav.
• Det selskab, du har henvendt dig til, tilbyder ikke ADSL i det område, du bor i.

Større hastighed

ADSL giver mulighed for, at man kan sende og modtage flere data pr. sekund, end man kan med et almindeligt modem. Det kan lade sig gøre, fordi den almindelige telefontrafik og datatrafik holdes adskilt med ADSL. Med et almindeligt modem behandles de to typer trafik ens, og derfor er man begrænset af de hastigheder, som det almindelige - langsommere - telefonnet har.
 
At få ADSL svarer lidt til at udvide en almindelig vej til en flersporet motorvej.  Med ADSL kan telefonsamtalerne så at sige køre i inderbanen samtidig med, at datatrafikken bruger de andre baner. På den måde kan noget af telefonlinjen bruges til almindelige telefonsamtaler samtidig med, at man f.eks. surfer på internettet.

Begrænsninger

Du skal dog være opmærksom på, at hastigheden kan variere. De mange abonnentstrækninger i telefonnettet er af forskellig kvalitet bl.a. på grund af forskellige anvendte kabeltyper, reparationer efter kabelbrud og længden af de enkelte forbindelser. Når du skal transmittere data med høje hastigheder, udnytter du telefonnettets abonnentforbindelser langt ud over, hvad de oprindeligt blev etableret for.

Kort fortalt er det sådan, at jo højere datahastigheder du har på en almindelig telefonlinje, jo mere udstråling er der fra den. Denne udstråling kan give uønskede signaler eller støj på andre linjer i samme kabel og kan genere en anden ADSL-bruger, f.eks. når han på samme tid anvender sin linje til at surfe på internettet. Jo flere samtidige ADSL-brugere, jo mere støj frembringer de på hinandens og andre linjer i kablet.

Der gælder endvidere den regel, at styrken af et signal, der sendes ind på en linjie, vil blive dæmpet gennem linjen. En lang linje giver en større dæmpning af signalet end en kort linje. Et signal, der er dæmpet meget, er lettere at forstyrre, end et signal, der kun er lidt dæmpet. Hertil kommer, at de signaler, der skal anvendes for at transmittere med høje hastigheder, dæmpes mere gennem linjen end de signaler, der anvendes til transmissioner med lave hastigheder.

Selv om ADSL-modemer automatisk kan tilpasse sig til de maksimalt opnåelige hastigheder, så en transmission så vidt muligt kan finde sted under hensyn til de aktuelle forekommende forstyrrelser og dæmpningsforhold på linjen, så vil nogle linjer være så lidt egnede til høje datahastigheder, at de ikke kan bruges til ADSL.

Fællesløsninger

ADSL udbyderne har forskellige begrænsninger på levering af ADSL til fællesløsninger i boligforeninger. Nogle af betingelserne er, at:

• Du er tilsluttet en telefoncentral, der er forberedt til ADSL.
• Linjens kvalitet er "god nok"

For at få et præcist svar er du imidlertid nødt til at spørge den udbyder eller leverandør, som du overvejer at bestille ADSL hos.
 
Mange af ADSL-udbyderne har en hjemmeside, hvor man ved at taste sit telefonnummer kan få oplyst, om centralen kan håndtere ADSL, eller om den eventuelt står for tur til at blive udbygget til ADSL.
 
Selv om du er tilsluttet en central, der er forberedt til ADSL, er det alligevel ikke sikkert, at du kan få ADSL. Den telefonlinje, som du er tilsluttet med, skal nemlig også være "god nok". 
 
Når du sender og modtager data med så høje hastigheder, som ADSL giver mulighed for, udnytter du telefonlinjen langt ud over det, den oprindeligt er beregnet til. Afhængig af en række forskellige forhold kan det derfor forekomme, at linjens kvalitet ikke er god nok til ADSL. Det kan f.eks. være på grund af afstanden til centralen, de kabeltyper, der er anvendt, reparationer efter kabelbrud, eller noget andet.

Installation og krav til eget udstyr

Hvis du har behov for at tilslutte flere computere, skal du have et ADSL-abonnement med en router.
 
En router forbinder dit eget lokale netværk med internettet. Routerens opgave er at holde styr på kommunikationen mellem computere på dit eget netværk og internettet.
 
Hvis du har planer om at tilslutte flere computere i netværk, skal du være opmærksom på, at de skal deles om den hastighed, der er til rådighed, hvis de er på nettet og skal sende eller modtage på nøjagtig samme tid.

Almindelig telefoni eller ADSL?

ADSL bruger den almindelige telefonlinje, og derfor skal du enten have et almindeligt telefonabonnement eller et ISDN-abonnement hos en teleudbyder.
 
Hvis du bestiller ADSL hos en anden leverandør end den, hvor du har dit telefon- eller ISDN-abonnement, kan det evt. blive nødvendigt med et ekstra abonnement. Spørg i givet fald din ADSL-leverandør.
 
Du skal i øvrigt være opmærksom på, at du ikke umiddelbart kan bruge det samme ADSL-udstyr, hvis du skifter mellem almindelig telefoni og ISDN. Derfor kan der opstå problemer med ADSL-abonnementet, hvis du efterfølgende skal skifte f.eks. fra et almindeligt telefonabonnement til ISDN.
 
Du skal også være opmærksom på, at hvis du overvejer at få ADSL sammen med et ISDN-abonnement, kan der være problemer med at opnå lige så høje hastigheder som på en almindelig telefonlinje. Det er fordi, ISDN lægger beslag på en større del af forbindelsens totale transmissionskapacitet og dermed begrænser den opnåelige ADSL-hastighed. 

Hvordan afregnes der for ADSL?

Brug af ADSL afregnes normalt med en fast pris; men andre afregningsmetoder kan naturligvis tilbydes. Prisen afhænger af den valgte udbyder og det valgte produkt, herunder bl.a. de mulige sende- og modtagehastigheder. I prisen indgår typisk betaling for al internettrafik (flat rate afregning).
 
For oplysninger om konkrete udbud og priser henvises til udbydernes hjemmesider.