Den danske fødekæde for el-skrot
Producenter og forhandlere af elektronik har ansvaret for forsvarlig skrotning af el-affald via indsamling på de kommunale genbrugspladser.
I Danmark har producenterne og forhandlerne af elektronisk udstyr siden 2006 haft ansvaret og betalt regningen for at skrotte elskrot forsvarligt. Det betyder, at man ikke skal sende sin gamle printer tilbage til HP og fjernsynet retur til Philips.
I stedet har producenterne indgået kollektive ordninger, så elektrisk og elektronisk affald indsamles via kommunernes 400 genbrugspladser og sendes til professionelle oparbejdningsvirksomheder med speciale i at behandle elskrot.
I Danmark er det H.J. Hansen, Stena Technoworld, Stena Miljø A/S, DCR Miljø A/S og Averhoff, der modtager elskrot fra kommunerne og de kollektive ordninger, skiller skrottet ad og sender det videre til henholdsvis genbrug, genvinding, forbrænding eller deponering.
Det er organisationen Dansk Producentansvar System (tidligere WEEE-system), der varetager den overordnede opgave med at organisere miljømæssig forsvarlig genvinding af elektrisk og elektronisk affald.



English