Mobilen er den nye GPS
Flere og flere danskere anvender mobiltelefonen til andet end blot telefoni - blandt andet som vækkeur og til at tage billeder med. Og på farten anvender vi i stigende grad mobiltelefonen som GPS.
Flere og flere danskere anvender mobiltelefonen til andet end blot telefoni. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som IT- og Telestyrelsen offentliggør i rapporten ”Det Digitale Samfund”.
MOBIL GPS 8 til 15 pct. af de 16-74-årige har i det seneste år anvendt GPS via mobiltelefonen.
Mobiltelefonen er efterhånden mere udbredt end computer og internet i hjemmet. Blandt de 75-89-årige er det for eksempel 57 pct., der har en mobiltelefon, mens 32 pct. har adgang til en computer i hjemmet og 29 pct. har internet.
Derudover er mobiltelefonens funktion både i hjemmet og på farten blevet meget bredere. For eksempel har ca. 2/3 af de 16-74-årige anvendt deres mobiltelefon som vækkeur og til at tage billeder med, mens omkring en tredjedel har anvendt bluetooth, lyttet til musik og radio og spillet spil på deres mobiltelefon. Også på farten anvender vi i stigende grad mobiltelefonen som GPS.
Talene viser, at det store flertal af befolkningen har en mobiltelefon. Kun blandt personer over 65 år har en større gruppe ikke en mobiltelefon, mens 92 pct. af de 16-89-årige har en mobiltelefon. Ifølge Danmarks Statistik har henholdsvis 86 pct. og 84 pct. af befolkningen i samme aldersgruppe adgang til computer og internet i hjemmet.



English