Mærkning af spil skal forbedre børns sikkerhed på nettet
Den nye europæiske mærkningsordning Pegi-Online skal øge sikkerheden for børn, der spiller på nettet.
Det skal gøres mere sikkert for børn at deltage i spil på nettet. Derfor har EU taget initiativ til en ny mærkningordning, der skal sikre, at børn ikke via onlinespil ikke krænkes, får misbrugt personlige oplysninger eller havner på hjemmesider med anstødeligt indhold.
PEGI Online hedder det nye initiativ, der forpligter spilproducenter og udbydere af onlinespil til at overholde et kodeks for god opførsel ved at bruge den fælles europæiske mærkningsordning.
Spiludbydere, som opfylder de krav, der opstilles i den såkaldte PEGI Online Safety Code, vil få licens til at bruge et nyt PEGI Online mærke. Blandt kravene, som stilles til spiludbyderne, er blandt andet en forpligtelse til at forsøge at holde hjemmesider fri for ulovligt og anstødeligt brugerskabt indhold og uønskede links.
Spiludbyderne skal også bestræbe sig på at beskytte brugernes privatliv. Endelig skal brugerne sikres muligheden for at anmelde ulovligt indhold på hjemmesiden.
Mere end en snes danske spiludviklere har allerede besluttet sig for at få det nye PEGI-Online-mærke.
PEGI Online-mærket er vist på pakken med spillet, hvis det sælges på en cd/dvd eller på selve spilwebstedet. Mærket viser, om spillet kan spilles online, og desuden om det pågældende spil eller websted kontrolleres af en operatør, der lægger vægt på at beskytte børn og unge.
Spil, der ikke spilles online men på konsoller eller på en pc, vurderes fortsat i henhold til det aktuelle PEGI-system eller andre anerkendte europæiske vurderingssystemer, som allerede anvendes.
PEGI Online er en udbygning af det allerede eksisterende PEGI-system. I de senere år har PEGI-systemet (Pan European Game Information) givet forældre i Europa detaljerede anbefalinger vedrørende egnetheden af spilindhold for børn og unge. PEGI-systemet giver pålidelige og letforståelige oplysninger i form af etiketter med aldersgrænser og beskrivelser af indhold på spilpakker, der gør det muligt at foretage velunderbyggede køb.
Læs mere:
> PEGI Online-hjemmeside
> Medierådets hjemmeside
- Seneste nyheder
-
- 06.10.2011 Information vedrørende Sårbarhedstesten
- 23.05.2011 Online-kriminalitet fulgte med Osama Bin Ladens død
- 03.02.2011 Sikker Internet Dag 2011 den 8. februar
- 01.02.2011 Teleguiden lukker, men søgning på bredbåndsinternet bevares
- 18.01.2011 Hvad mener du om digital selvbetjening?
- 01.12.2010 Danskerne er glade for deres netbank



English