Køb busbillet med mobilen
Som et forsøg kan passagerer i fynske busser betale billetten med deres mobiltelefon.
Fynboerne får nu som de første i Danmark mulighed for at købe billet til bussen med deres mobiltelefon. Som noget nyt her i landet indfører FynBus sms-billetten, der giver passagerer i Odense Bybusser og de fynske regionalbusser mulighed for at komme med bussen ved hjælp af mobiltelefonen.
Det er enkelt at købe en sms-billet. Hvis du vil købe en voksenbillet fra Odense til Ringe, sender du beskeden ”Odense Ringe v” til servicenummeret 1948. Lidt efter har du på mobilen en sms-billet, som du viser til chaufføren ved indstigning i bussen.
Billetten skal for at vær gyldig købes, inden du stiger på bussen. Prisen på sms-billetten trækkes via din mobilregning.
Den nye form for digital billet er et pilotprojekt, der skal belyse mulighederne for at bruge ny teknologi ved billettering og til at blive klogere på, hvordan fremtidens billet kan udformes.
FynBus samarbejder med TDC og Telmore, og i første omgang er det kun disse teleselskabers abonnenter, der kan deltage i forsøget. Med tiden håber FynBus på at kunne udvide sms-billetten til også at omfatte de øvrige mobiltelefonselskaber.
Flere steder i udlandet er der allerede indhøstet gode erfaringer med mobil betaling. I Stockholm kan busbilletten købes med mobiltelefonen, mens taxaregningen i Østrig kan betales med mobiltelefonen.
Samtidigt med dette pilotprojekt testes på Midtsjælland et elektronisk rejsekort, der med tiden skal erstatte papirbilletter og -kort i tog og busser i hele Danmark.
- Seneste nyheder
-
- 06.10.2011 Information vedrørende Sårbarhedstesten
- 23.05.2011 Online-kriminalitet fulgte med Osama Bin Ladens død
- 03.02.2011 Sikker Internet Dag 2011 den 8. februar
- 01.02.2011 Teleguiden lukker, men søgning på bredbåndsinternet bevares
- 18.01.2011 Hvad mener du om digital selvbetjening?
- 01.12.2010 Danskerne er glade for deres netbank



English