Hurtig vækst i bredbåndstelefoni
Knap hver tredje dansker er skiftet til IP/bredbåndstelefoni og endnu flere overvejer det, viser undersøgelse.
Stadig flere danskere udskifter den traditionelle telefonforbindelse via fastnettet til fordel for IP/bredbåndstelefoni, hvor telefonsamtalen føres via internettet. Det viser en interview-undersøgelse fra TNS Gallup lavet for bredbåndsselskabet Cybercity blandt 1061 danskere over 15 år.
Undersøgelsen viser, at mange danskere nu gør alvor af at skifte fastnetforbindelsen ud med bredbåndstelefoni. En tilsvarende undersøgelse i 2006 viste, at kun 8% af de adspurgte danskere havde bredbåndstelefoni. I undersøgelsen fra i år er dette tal steget til 28%.
Andelen, der er skiftet eller overvejer at skifte, er steget fra 42% sidste år til 50% i år. Af dem, der overvejer at skifte, vil 20% bruge bredbåndstelefoni som supplement til fastnet, mens resten forventer at overgå helt til ip-telefoni.
I følge undersøgelsen har omkring en tredjedel af danskerne ingen planer om at skiffte deres fastnettelefon ud med bredbåndstelefoni. De fleste angiver som årsag, at de føler større tryghed ved fastnettelefoni.
- Seneste nyheder
-
- 06.10.2011 Information vedrørende Sårbarhedstesten
- 23.05.2011 Online-kriminalitet fulgte med Osama Bin Ladens død
- 03.02.2011 Sikker Internet Dag 2011 den 8. februar
- 01.02.2011 Teleguiden lukker, men søgning på bredbåndsinternet bevares
- 18.01.2011 Hvad mener du om digital selvbetjening?
- 01.12.2010 Danskerne er glade for deres netbank



English