Sms - et nyt massemedie

Telefoni er ikke bare tale - det er også tekst. Små tekstbeskeder kaldet sms - Short Message Service - er på få år eksploderet som kommunikationsform.

Der sendes dagligt millioner af sms'er fra og til mobiltelefoner verden over. Sms bruges af både privatpersoner, virksomheder og offentlige institutioner til stadig flere formål.

Træg start

Både ideen og teknologien bag sms blev udviklet for omkring 15 år siden. Den første kommercielle sms blev afsendt i Storbritannien i december 1992 og bestod af to ord: glædelig jul. Derefter fik sms en noget træg start - i 1995 sendte hver bruger i gennemsnit mindre end én sms om måneden.

Efterhånden begyndte brugen af sms at brede sig og blev også taget i brug af andre end forretningsfolk, som teleselskaberne ellers oprindeligt havde udset sig som den væsentligste målgruppe for den nye teknologi. Både unge og snart også børn kastede sig over mobiltelefonernes taster. Inden for de sidste fem år er brugen af sms eksploderet verden over.  

Stærk vækst i Danmark

I Danmark gik det også ret trægt i begyndelsen, men i de seneste år er brugen af sms vokset stærkt. I andet halvår af 2006 sendte danskerne 5,2 milliarder sms-beskeder, hvilket er 17% flere end halvår af 2005.  

Også i Danmark var børn og unge de første til for alvor at udnytte sms-teknologien som en helt ny kommunikationsform til både alvor og ikke mindst fornøjelse.

Stadig flere voksne er også hoppet på vognen og bruger sms både til indbyrdes privat kommunikation, i arbejdssammenhænge og til praktiske gøremål lige fra betaling af parkeringsafgift til bestilling af musik i radioens ønskeprogrammer.

Virksomheder og foreninger er i stigende omfang begyndt at bruge sms i kontakten med kunderne, ligesom det offentlige så småt er ved at tage sms i brug.

I dagligdag og til fest

Sms bruges fortsat først og fremmest til det, der var det oprindelige formål - nemlig hurtige, korte tekstbeskeder. Det kan både være i dagligdagen, men også ved mere festlige anledninger.

Omkring nytår fyres efterhånden ikke blot et væld af nytårsraketter af, men også en strøm af sms'er. Roskilde-festivalen 2007 slog ikke bare rekord i regn, men også i sms'er - 4,7 millioner sms'er afsendtes i hele festivalperioden og 80.000 sms'er i den travleste time.

Sammenkædede sms'er 

En sms kan kun rumme 160 tegn; men hvis teksten er længere, kan den sendes som flere sms'er. De fleste nyere mobiltelefoner giver mulighed for at sammenkæde sms-beskeder. Hvis en telefon understøtter sammenkædning af sms'er, finder den selv ud af at sammensætte sms'erne i den rigtige rækkefølge, så sms'en opleves som én lang besked.

Sammenkædede sms'er tæller for det antal beskeder, der kædes sammen. Hvis en sammenkædet sms fylder det samme som tre sms-beskeder, vil der normalt blive betalt for tre sms'er.

Komprimering af sms'er

Der arbejdes hele tiden på at udvikle sms-teknologien. På Aalborg universitet er der udviklet en teknologi, der kan komprimere sms'er.

Med den nye teknologi vil en sms, der ellers skulle sendes som tre sms-beskeder, kunne sendes som én. Der kan på den måde sendes 2-3 så mange sms'er for de samme penge.

Den nye opfindelse er nu ved at blive udviklet til praktisk brug i form af et lille program, der skal installeres på både afsender og modtagers telefon.

Mange medier og indholdsformer

Sms-teknologien var oprindelig udviklet til brug for mobiltelefoner; men i dag kan sms'er også afsendes og modtages af pc'er, pda'er og fax-maskiner.

Teknologien er også blevet videreudviklet til at kunne sende ringetoner og logoer samt til at sende billedbeskeder, hvilket kaldes mms - Multimedia Messaging Service. Mms giver mulighed for at bruge mobiltelefonen til at sende multimedieindhold som billeder, lyd, video og lignende.    

Med disse funktioner kan sms og mms bruges til meget andet end blot tekstbeskeder.

Indholdstjenester

Praktiske informationer, underholdning, tilmelding til og betaling for ydelser og stadig flere andre ting kan nu klares med sms. Du kan bl.a.: 

• Hente trafikinformation om bus, tog eller fly
• Tegne abonnement på aviser og blade
• Deltage i afstemninger i radio- og tv-programmer 
• Betale parkering
• Abonnere på tips og lotto, fodboldresultater, børskurser og lokale vejrudsigter
• Se hvad der går i biografen og bestille billet
• Bestille blomster hos blomsterhandleren - og betale over mobilen
• Få oplyst nærmeste posthus, bank eller frisør
• Abonnere på advarsler om trafikkøer, tog-, bus- eller flyforsinkelser 
• Blive holdt løbende informeret om kursudviklingen på udvalgte aktier.

Nogle tjenester er gratis at benytte, mens andre koster penge - såkaldte indholdstakserede tjenester. Betalingen for de indholdstakserede tjenester sker sammen med opkrævning af telefonabonnementet.

En del virksomheder og interesseorganisationer bruger i stigende omfang sms i kontakten med kunder og medlemmer. Det gør blandt andet nogle fagforeninger og a-kasser.

Sms i det offentlige

Også den offentlige sektor er begyndt at bruge sms og har planer om at bruge sms meget mere. Sms-teknologien rummer store muligheder for både bedre betjening af borgerne og effektivisering af den offentlige sektor.

Især sundhedssektoren kan drage nytte af sms, viser en analyse lavet for Finansministeriet. Antallet af udeblivelser til hospitalsbehandlinger kan begrænses med næsten en tredjedel ved at sende en sms med en påmindelse. Også flere andre dele af den offentlige sektor vil i følge analysen med held kunne bruge sms, blandt andet i undervisningssektoren og på socialområdet.

Der arbejdes derfor med at udvikle en national NemSMS-løsning, hvor borgerne kan tilmelde sig til at få aftalepåmindelser via sms.

Det er endnu ikke afklaret, på hvilken måde sms'er afsendt af borgere til den offentlige forvaltning som led i en sagsbehandling skal håndteres i henhold til reglerne om journalisering og aktindsigt.

Bagsiden af sms 

Ligesom alle andre teknologier har sms udover mange spændende muligheder også nogle bagsider.

Sms'er kan også være andet end hyggelige og sjove beskeder til venner, kolleger og famile. De kan være sjofle, racistiske og truende. Især blandt børn og unge bruges sms'er til sladder, drilleri og mobning; men også i voksenverdenen kan de bruges til at sende ubehagelige budskaber.

Den korte og ofte kontante kommunikationsform i sms'er kan også skabe misforståelser. En længere sms kan være svær at overskue og fører lettere til, at noget af teksten overses.   

Flittig brug af tasterne til afsendelse af sms'er under et møde, i undervisning eller til en middag kan også virke irriterende. Det kan også aflede den sms-skrivendes opmærksomhed, hvilket især er farligt, hvis det sker i trafikken.

Antallet af trafikulykker, hvor bilens fører sms'ede under kørslen, er stigende. Stadig flere bilister har fået en bøde for at tale i mobiltelefon eller sms'e, mens de sad ved rattet.

Flittige sms-skrivere risikerer også at pådrage sig en skade, der minder om en musearm eller tennisalbue. I risikozonen er dem, der sender mellem 1.000 og 4.000 sms'er om måneden. De mange tryk på mobiltelefonens taster risikerer at føre til seneskedehindebetændelse i håndleddet.