Sektion
Du er her: IT-borger » Trends » Nyheder » Hjemmeside sætter fokus på etik og teknologi

Hjemmeside sætter fokus på etik og teknologi

Den nye it-verden 24.08.2007

Med en ny hjemmeside vil Det Etiske Råd skabe debat om om nye teknologier, der måske kan nedbryde grænsen mellem menneske og maskine.

Hvor går grænsen mellem mennesker og maskiner? Det spørgsmål vil Det Etiske Råd gerne sætte til debat og har derfor åbnet en særlig hjemmeside: HomoArtefakt.dk.

Hjemmesiden skal belyse og skabe samfundsdebat om ny teknologier, som måske kan nedbryde grænsen mellem menneske og maskine. 
 
Der vil blive taget fat på de etiske perspektiver som eksempelvis muligheden for at robotdele kan kobles direkte til den menneskelige hjerne. Eller spørgsmål som hvad stiller vi op, den dag robotter er blevet så intelligente, at de minder om mennesker?  
 
HomoArtefakt.dk indeholder den 17 minutter lange film: ”Det Kunstige Menneske”. Filmen er en introduktion til cyborgs og robotter. Den kan ses i sin helhed eller i seks afgrænsede kapitler.

Mens filmen spiller, bringes der links til etiske essays og baggrundsartikler, som uddyber emner omtalt på et givent sted i filmen. Baggrundsartiklerne belyser emnet ud fra så forskellige vinkler som etik, teknologi, kunst, litteratur og filosofi. 
 
Hjemmesiden er rettet imod alle, der ønsker at sætte en kvalificeret debat om teknologi og etik på dagsordenen. I tilknytning til HomoArtefakt.dk har Det Etiske Råd arrangeret en foredragsturné rundt i hele landet.

Læs mere:
> Hjemmesiden HomoArtefakt.dk
> Pressemeddelelse fra Det Etiske Råd 

Sidst opdateret 24/08 2007
IT- og Telestyrelsen  
Ordforklaring
Nyheder inden for
Nyheder til din mailboks eller browser
Her kan du abonnere på It-borgers nyhedsbrev til din mailboks eller RSS-feeds til din browser.
Bestil abonnement